TØJEKSPERTEN ALTID TRO MOD KVALITETEN S elv om det efterhånden er godt 30 år siden, Brad Pitt slog igennem i Hollywood, spidser så godt som alle kulturjournalister fortsat pennen, når den 55-årige skuespiller igen dukker op på en filmplakat. Det sås i starten af året, da filmplakaten til Quentin Tarantinos ’Once Upon a Time in Hollywood’ begyndte at florere på nettet. En simpel (næsten kedelig) filmplakat – Brad Pitt og Leonardo DiCaprio stående side om side foran en bil og det famøse Hollywood-skilt – men der var ikke det filmmedie med respekt for sig selv, der ikke skrev om plakaten. En Brad Pitt-effekt, kunne man kalde det, der nærmest kan sammenlignes med kongehuset. For eller imod lytter vi efter, når dronningen toner frem på skærmen den 31. december kl. 18:00. I ’En konge i Hollywood’ (forsidehistorien) hjælper filmeksperten os med at forstå, hvordan Brad Pitt kunne gå fra ’pretty boy’ i 90’erne til Hollywood-royal i 2019. Med Tøjekspertens briller er det samtidig inte- ressant læsning, for nøglepunkterne i den succes og rejse kan på mange måder spejles i den succes og rejse, Tøjeksperten har været på siden 1968. Brad Pitt har formået at være tro mod sig selv og kvaliteten af sit arbejde, fortæller filmeksperten, og så har han altid holdt sig inden for rammerne af det, han vidste, han var god til. Samme mantra gælder på sin vis for Tøjeksperten. Vi har og vil altid være tro mod kvaliteten af vores arbejde og de produkter, vi forhandler. Og så kender vi godt til rammerne for, hvor vi er bedst. En styrke hos Tøjeksperten har eksempelvis fra start været vores ekspertise udi at vejlede og guide den danske mand i klassisk herremode. Det aspekt skal vores magasin Eksperten selvsagt også afspejle, hvorfor du – ud over artiklen om Brad Pitt – i denne udgave af Eksperten kan se frem til en masse artikler om alt fra festivaler over T-shirts til rødvin og restauranter, der gør lige netop det: guider og vejleder dig. RIGTIG GOD LÆSELYST! Simon Würtz Direktør, Tøjeksperten REDAKTØR: KASPER LOUIS HORNBECK OG TØJEKSPERTEN // AD: JAKOB MØLLER // KORREKTUR: BIRTHE EGDAL LAYOUT/PRODUKTION: CREATIVE EGMONT // PROJEKTLEDER: LISBET SAUER // PROJEKTKOORDINATOR: ANJA NORDENTOFT TRYK: EGMONT PRINTING SERVICE 2
Download PDF fil