TØJEKSPERTEN GØR DIN ’NØRD’ TILGÆNGELIG … I 11 år! Så længe kæmpede skuespilleren Ryan Reynolds for at få finansieret filmen om sit superhelte-hjertebarn, ’Deadpool’. 20th Century Fox, der ejede rettighederne til karakteren, havde ikke lyst til at kaste penge efter historien om en nihilistisk, sarkastisk antihelt med et vansiret ansigt. Gang på gang fik Reynolds et stort nej tak. Det var, indtil han – angivelig – selv lækkede testoptagelserne fra ’Deadpool’. Superheltefans verden over var begejstrede og forlangte, at Fox finansierede filmen. Det gjorde de så, og da den første film havde premiere i 2016, blev den en bragende succes, der vandt både priser, anmeldere og publikum i ét væk. For mig er det dog ikke succesen, der gør historien om Ryan Reynolds’ ’Deadpool’-projekt interessant. Det er dedikationen, lidenskaben og det brændende ønske om at ville dele fortællingen med et bredere publikum. I vores historie om den canadiske skuespiller kan du læse, hvordan han helt intuitivt var overbevist om, at fik han blot grønt lys fra filmsel- skabet, ville ’Deadpool’ gå hen og blive et kulturelt fænomen. I denne udgave af The Journal kan du i artiklen ’Fra nørdet lidenskab til cool levevej’ møde en serieanmelder fra DR, en musikanmelder fra Politiken og en boganmelder fra Weekendavisen, der ligesom Reynolds har følt så stor en kærlighed til deres respektive fagområde, at de har gjort det til en levevej at formidle den. Men som boganmelderen siger, er det en kvalitet at kunne nørde, men det er mindst lige så vigtigt, at man gør sin nørdeviden tilgængelig for andre. Hun taler om bøgerne, javist, men det gør sig i lige så høj grad gældende, når man som os er nørdede omkring slipseknuder, om jakkesættets syv vigtigste huskeregler, eller hvordan du forlænger levetiden på dit fineste sæt lædersko. Det er den slags nørderi, vi har 50-årsjubilæum på i år, og ligesom Ryan Reynolds er det med en lidenskab og et brændende ønske om at få lov at gøre vores nørdede ekspertise tilgængelig de næste 50 år. RIGTIG GOD LÆSELYST! Simon Würtz Direktør, Tøjeksperten REDAKTØR: KASPER LOUIS HORNBECK OG TØJEKSPERTEN // AD: ANDERS BOTHMANN // KORREKTUR: LENE ROE RASMUSSEN OG BIRTHE EGDAL // LAYOUT/PRODUKTION: EGMONT CREATIVE MARKETING PROJEKTLEDER: LISBET SAUER // PROJEKTKOORDINATOR: ANJA NORDENTOFT // TRYK: EGMONT PRINTING SERVICE 2
Download PDF fil